Kalmarbrædder
Kalmarbrædder i lærk – rustikt udtryk med naturlig barkkant
Kalmarbrædder i dansk lærk er velegnede til projekter, hvor du ønsker et mere råt og naturligt udtryk. Hos Tiset Savværk finder du kalmarbrædder i flere dimensioner, herunder 19 × 150–250 mm, 25 × 150–250 mm, 32 × 200–300 mm og 50 × 200–300 mm. Bredden varierer naturligt og måles på undersiden som midtmål.
Brædderne leveres uhøvlede med delvis barkkant og savskåret i begge ender. Den levende kant og den varierende bredde giver et rustikt udtryk, som gør kalmarbrædder særligt velegnede til facadebeklædning, sommerhuse, brændeskure, garager, hegn og konstruktioner som shelters, bålhytter og legehuse.
Lærketræets naturlige indhold af harpiks gør materialet modstandsdygtigt over for fugt og vejr, hvilket giver en høj holdbarhed uden kemisk imprægnering. Med tiden vil barken naturligt løsne sig fra kanterne, hvilket er en del af træets karakter og udtryk.
Alle kalmarbrædder i lærk fra Tiset Savværk passer perfekt til projekter, hvor træets naturlige struktur og variation skal være en synlig del af det færdige resultat.
Viser 4 resultater

