Rafter

Rafter i lærk – ensartet og naturligt hegnstræ
Rafter i lærk er en populær løsning til hegn og afskærmning, hvor der ønskes et naturligt udtryk kombineret med høj holdbarhed. Hos Tiset Savværk føres runde lærkerafter i diameter Ø5, Ø6 og Ø7 cm i længderne 200 cm og 220 cm, produceret i ubehandlet og PEFC-certificeret lærketræ. Bemærk, at certificering fremgår under det enkelte produkt.

Rafterne er rundfræsede og har ens diameter i hele længden, hvilket giver et ensartet og harmonisk udtryk i det færdige hegn. Enderne er afsluttet med en lille fas for et pænt finish og en mere gennemarbejdet detalje.

Lærkerafter egner sig særligt godt til hegn, hvor de kan monteres både lodret og vandret afhængigt af ønsket udtryk. De tynde dimensioner gør dem velegnede til tætte hegnsløsninger og afskærmning i haven.
Ved montage anbefales altid rustfrie skruer eller søm. Til et hegn på 180 cm i højden anvendes typisk omkring 30 rafter pr. fag.

Lærk har naturlig modstandsdygtighed over for vejr og fugt, men overfladebehandling kan anvendes for at bevare træets farve og forlænge levetiden yderligere.

Viser 3 resultater